Loading...
dk

Afgiftsrefusion efter 1/7 2023 | Tesla Forum

Kaspar
Kaspar Jun 20 '23

Det lader til at man fremover skal få afgiftsrefusionen gennem sit elselskab for også at få refusion for momsen på elafgiften på din hjemmelader. Nogen der kender nogle elselskaber som tilbyder det?

Jeg har modtaget dette fra min ladeudbyder:

Afklaring på moms-problematikken

Med hensyn til moms-problematikken, så er tilbagemeldingen fra vores brancheforening, at man fra fra politisk side er positiv overfor at kigge på en anden måde at håndtere ordningen på. Det ved vi jo kan have lange udsigter. Men tilbagemeldingen er desværre, at SKAT´s fortolkning af momsreglerne i den nuværende refusionsordning desværre fastholdes, så fra 1. juli kan vi kun udbetale den del af momsbeløbet, som modsvarer vores abonnementspris.

 

Hvad betyder det i praksis?

Som vi beskrev i tidligere mail, vil du med vores abonnementspris på 750 kr. om året få det fulde refusionsbeløb på 0,86 kr. pr. kWh på dit forbrug til og med 872 kWh, og alt over 872 kWh får du 0,69 kr. pr. kWh for.

 

Da vi afregner refusion 2 gange om året (i januar og juli), vil du i næste afregning i januar 2024 få det fulde refusionsbeløb inkl. moms på 0,86 kr. pr. kWh til og med 436 kWh, og det du har forbrugt over 436 kWh afregnes uden moms  til 0,69 kr. pr. kWh.

 

For at kunne give dig en fornemmelse af, hvad det vil betyde for dig rent økonomisk, gensender vi det skema, vi indsatte i sidste mail, hvor vi har lavet nogle sammenligninger af refusionsbeløbet før og efter de ændrede regler baseret på et årligt kørselsforbrug på henholdsvis 10.000 km, 15.000 km, 20.000 km, 25.000 km, 30.000 km pr. år. Vær opmærksom på, at vi fra beløbet har trukket den årlige abonnementspris på 750 kr.

 

 

Hvis du overvejer at få refusion via et elselskab, og din lader vel at mærke er godkendt til det, anbefaler vi, at du tager følgende med i dine overvejelser:

  • Hvad bliver mine samlede udgifter til el- og refusionabonnement (for hele husstanden), hvis jeg skifter til et elselskab med abonnement på strømrefusion?
  • Kan det mere, jeg evt. kan få udbetalt, opveje de ulemper, der er forbundet med at skifte elselskab og dermed miste muligheden for frit at vælge elselskab?
  • Hvilken lade-platform (app) skal jeg benytte, hvis jeg skifter abonnement?

 

Vi har erfaret, at nogle ladeoperatører, som ikke også er elselskaber, tilbyder et tilskud for helt eller delvist at udligne den manglende momsudbetaling. Vær opmærksom på, at der kan være en begrænsning i det forbrug, man kan få tilskud for.

 

cth
cth Jun 20 '23

Ikke sikker på jeg helt forstår det.

Har heller aldrig forstået det clever setup.

Men det må være fordi clever har tilbagebetlat noget afgift som reelt ikke var der og så har de taget momsen med?

 

 

Går ikke ud fra, at det har noget at gøre med, at man ikke kan få momsen refunderet af afgiften?

Så vidt jeg husker var der jo en sag på det som skat tabte og man kunne få refunderet med moms?

mbk
mbk Jun 20 '23

Jeg skal nok også ud og lede efter en leverandør, nogen der kender en leverandør af el til spotpris og som tilbyder elafgiftrefusion?

 

Jeg fandt dette link da læste op på emnet

https://www.elbiil.dk/opladning/aendring-i-elafgiften

cth
cth Jun 20 '23
Citat fra mbk

Jeg skal nok også ud og lede efter en leverandør, nogen der kender en leverandør af el til spotpris og som tilbyder elafgiftrefusion?

 

Jeg fandt dette link da læste op på emnet

https://www.elbiil.dk/opladning/aendring-i-elafgiften


 

Tak.. så er den feset ind :-)

Det betyder jo så at hvis man refunderer via eget firma, så er det ikke længere muligt at få moms med..

Medmindre man får strøm fra det, hvad man næppe gør.

Men lige meget.

Ikke nogen der accepterer min tesla wall charger version 1, så nul refusion til mig. 

 

det er bare helt helt skørt det her refusion...det bliver værre og værre.

Forummets indlæg er redigeret af cth Jun 20 '23
MOS
MOS Jun 20 '23
Citat fra cth

det er bare helt helt skørt det her refusion...det bliver værre og værre.

Når man nu skal gå over åen efter vand, så kan man jo lige så godt gøre det i sidelæns krabbegang med hænderne bundet bag ryggen. Er der ikke en voksen politiker tilstede, der kan finde ud af at afskaffe alt det bureaukrati?

cth
cth Jun 20 '23

Jeg synes det største problem er at de lægger op til at nogen skal gå ud og købe en ny lader, så de dermed kan få refusion.

6 mdr. senere laver de så (måske) regler om og afgift forsvinder eller der refunderes via husets forbrug og den nye lader var spild af penge...

Nu kommer det så med momsen, så dem der refunderede via Clever elelr selv, ikke længere kan få momsen refunderet.

Solcelle sagaen om igen...

Forummets indlæg er redigeret af cth Jun 20 '23