Loading...
dk

Beskatning af fri opladning | Tesla Forum

Chris
Chris Apr 27 '14

Fantastisk med dette forum og store mængder relevant information.

Har for et par uger siden bestilt en Tesla 85. Køber den privat. Forventer at jeg kan indgå en aftale med mit firma om at lade bilen der, mens jeg er på arbejde samt supplere med superchargers når de forhåbentligt snart vil være at finde. Via Skat kan jeg konstatere, at jeg vil blive beskattet af dette gode, hvilket naturligvis er helt rimeligt. Dog kan jeg ingen steder finde information om hvad denne beskatning vil udgøre. Er der nogen der har været i dialog med Skat om dette og eventuelt allerede beskattes af dette ?

De bedste Tesla hilsener

Christian

FrederikC
FrederikC Apr 27 '14

Jeg har været i dialog med dem da jeg skal have setup, du skal beskattes af el prisen i frihandel dvs samme pris som derhjemme, og forbruget skal være målt. (Bimåler)

Chris
Chris Apr 27 '14
Tak for hurtigt svar. Hvordan kan Skat vide hvilken lader man lader fra. Det vil være mange forskellige hvoraf nogle skal beskattes og andre ikke :-)
FrederikC
FrederikC Apr 27 '14

Jeg taler om en fast lader/cee på arbejdspladsen, som er målt med bimåler.

du får ikke "skatterabat" selvom firmaet lejer en lader hos Eks. Clever.

 

hvis de også betaler dit forbrug på Mobile ladestandere, så skal det også beskattes på samme måde.

Vil dog tro at du der skal beskattes af prisen hos Clever.

Storgaard
Storgaard Apr 28 '14
Som jeg forstår på min revisor, så skal man ikke beskattes af gratis opladning, hvis det er gratis for alle.. Vi bliver jo heller ikke beskattet af det strøm vi får fra bl.a. SC.
Derfor har jeg opsat et CEE stik, som alle i princippet kan bruge, det udløser ikke skat til mig - der er heller ikke seperat måler på..
DerHansi
DerHansi Apr 28 '14

@Storgaard : jeg er tilbøjelig til at give dig ret, særligt hvis det er et stik, opstillet på arbejdspladsen, der er tilgængeligt for alle besøgende/kunder/medarbejdere mv.

Et andet interessant aspekt : dem der har registreret deres ejendom som el-opvarmet, får jo nedslag i el-prisen for alt forbrug over 4.000 kwh. Det burde kunne få nogle Tesla-ejere til at udskifte oliefyr, naturgas mv. til et varmepumpesystem - og så samtidig få lidt billig kørestrøm med i posen :-)

Forummets indlæg er redigeret af DerHansi Apr 28 '14
FrederikC
FrederikC Apr 28 '14
Jeg fik dette svar fra skat da jeg spurgte:

Hej

Skatterådet har i det bindende svar SKM2011.570.SR taget stilling til situationen hvor arbejdsgiveren stilller ladestationer til rådighed på arbejdspladsen for medarbejdere som kører i eldrevne køretøjer og hvor køretøjerne genoplades imens medarbejderne arbejder. Denne benyttelse anses som et skattepligtigt personalegode for medarbejderen.

Det personalegode, som den fri adgang til strøm repræsenterer, vil være omfattet af bagatelgrænsen for mindre personalegoder. Bagatelgrænsen for mindre personalegoder fremgår af ligningslovens § 16, stk. 3, 3 pkt., hvorefter goder, herunder julegaver i form af naturalier, kun beskattes, hvis den samlede værdi af disse goder fra en eller flere arbejdsgivere m.v. overstiger et grundbeløb på 1.000 kr. I 2014 udgør grundbeløbet 1.100 kr. Personalegodet vil således kun være skattepligtigt for medarbejderne, hvis den samlede værdi af personalegoder, herunder julegaver, overstiger 1.100 kr. i 2014.

Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 3 værdien skal fastsættes til den værdi det antages at koste den skattepligtige at erhverve godet i almindelig fri handel, hvilket vil sige pris du kan købe strømmen til og den mængde strøm du faktisk forbruger.

Afgørelsen fra Skatterådet kan læses i sin fulde længde på følgende link:

http://www.skat.dk/...mp;vId=0&lang=DA



Med venlig hilsen
Xxxxxxxxxxxxxxxxxxx
SKAT


Tlf. 72 22 18 18

------------------------------------------------------------------------
FrederikC
FrederikC Apr 28 '14
Skal så ikke ku sige om der er andre regler for offentlige ladere.
I mit tilfælde er pladsen reserveret til mig, og det er kun ansatte der må lade hvis de har en aftale om det.
Mikkel54321
Mikkel54321 Aug 25 '15

Er der nogen der ved om der er kommet mere information på dette område?

Jeg har forsøgt af finde mere information om beskatningsfri ladning hvis man lader alle lade. Har ikke kunne finde meget om det.

Håbede nogen her inde kunne henvise mig til reglerne på området.

PeterJ
PeterJ Aug 25 '15

Som jeg skrev 15. januar:

 

Så fik jeg svar fra skat som følger her:

"Hvis man får gratis opladning af sin el-bil på arbejdspladsen, så vil denne el jo efterfølgende blive brugt til private aktiviteter. Derfor vil dette gode være omfattet skattepligtigt jf. ligningslovens §16, stk.3. Men er omfattet af bundgrænsen på 1.100(2015 niveau). Så hvis man oplader sin el-bil for mere end 1.100 kr., bliver man skattepligtig af hele beløbet.

Umiddelbart vil en offentlig opladning, ikke ændre på ovenstående svar.

Jeg vil gøre opmærksom på, at dette svar på kun er vejledende, så hvis du ønsker at svar du kan støtte ret på, skal du anmode om et bindende svar."

Konklusionen må vel være, at man kan tanke løs for de første 1.100 kr, hvorefter man skal betale den fulde pris på 2,20kr(evt. -1 kr) / kWh.

Raymond
Raymond Aug 25 '15

PeterJ,

Husk de 1.100 er ALLE goder samlet og overskrider du med 1kr(1.101), så skal hele beløbet beskattes.

DerHansi
DerHansi Aug 25 '15

Mikkel54321: Du skal nok lægge det i det at den manglende information, omkring beskatningsfri ladning på offentlig tilgængelig ladestander, skyldes at SKAT ikke har nogen holdning til det. Hvordan f.... skulle det lige foregå ??. Skulle der så stilles krav om forbrugsmåler på ladestanderen osv osv. Med andre ord : hvis p-pladsen ikke er forbeholdt medarbejdere, er offentlig tilgængelig i virksomhedens åbningstid - så glem alt om beskatning. Det gør jeg ;-)

KFK
KFK Sep 9 '15
Hej forum Jeg får en Tesla som firmabil og bliver derfor beskattet af fri bil. Hvordan betaler firmaet for den strøm jeg forbruger på opladning hjemme. Planen er at opsætte en ladeboks med el måler. Skriver jeg en regning for el til firmaet eller hvad er praksis?
Niels
Niels Sep 10 '15
nemmest er vel at få en lader fra eon eller clever opsat hvor du parkere. de har sepperat måler og du kan derved dokumentere hvad som forbruges på opladning af elbil.
det rejser så dog lidt af et problem, hvad hvis du har 2 elbiler...hvordan ved man så hvilken bil som har fået strømmen. teoretisk kan du fylde begge op og konen køre så gratis på dit firmas regning.
i sidste ende handler det dog om hvad du og din virksomhed bliver enige om, f.eks. at i også snakker om hvad forventet forbrug er.
koden
koden Feb 24 '16
jeg forstår ikke skats svar når vi nu uden problemer lader gratis på Suc ?


Desværre er mit firma meget obs på at overholde alle regler til punkt og prikke, når det gælder beskatning af medarb.

D.v.s. der skal bimåler op og der skal laves et system til reg. af hvem og hvad o.s.v

Så det bliver helt sikkert ikke til noget.


jeg vil tro at det var muligt hvis der bare skulle sættes 10 CE stik op og vi kunne trække strøm frit.


Ingen adm. og intet forbrug de ville kunne mærke.

Kun problemer med medarb. misundelse fra de "andre".

SuneH
SuneH Feb 24 '16

Ladning på SuC er ikke et medarbejdergode; det er en ydelse vi har forhåndsbetalt for gennem køb af bilen. Så det er ikke et anliggende for Skat.


Jeg har i øvrigt samme erfaring som dig, Koden. Tror egentlig godt mit firma ville sætte 4-5 CEE16 stik op og lade folk oplade uden beregning. Det besværlige kommer, når der skal måles hvem er lader hvor meget, afregnes via træk på lønsedlen osv. Så taler vi pludselig systemer og integrationer mm og så bliver det meget dyrt at give 3-4 medarbejdere den fordel.

Synd; der er ikke nogen der tjekker om man tager et eller to stykke frugt, eller om man drikker 2 eller 6 kopper kaffe. Men strøm må man åbenbart ikke få gratis.

DavidS90D
DavidS90D Feb 24 '16
Citat fra koden : "Kun problemer med medarb. misundelse fra de "andre"

Tja...så kan de jo bare selv købe en elbil !

Der er en del fine pendlerbiler (e-Up!) til salg i øjeblikket.

Knudsen
Knudsen Feb 24 '16
Jeg tænker at en anden mulighed måske er mere passende:


Det er jo ikke ulovligt at det firma som i arbejder i sælger produkter til deres medarbejdere - det kumme være alt fra cykler, PCer og andet - og der er jo ikke krav om at jeres firma skal tjene kassen på det. 


Så hvad med at i køber flat-rate lademulighed for fex. 200,- kr. pr. md. - Og om i så lader 1 gang pr. måned eller 5 gange pr. uge er ligemeget. Mange strømintensive firmaer køber jo strøm til meget fordelagtige priser - mener at kunne huske noget med 39 øer i 2013 alt incl. - det giver ca. 1200,- kr. for strøm til ca. 15.000 km. pr år. Så 200,- pr. måned er slet ikke urealistisk og dermed IKKE at sidestille med et medarbejdergode.


Nu er det lige pluslig ikke gratis, men blot en vare i køber af jeres firma... og skal derfor ikke beskattes eller måles med bimåler og regnskab til følge.

Forummets indlæg er redigeret af Knudsen Feb 24 '16
T3S7A
T3S7A Feb 24 '16
Er vel bare at lave stik tilgængelig for alle. Ikke at man behøver at reklamere med det. Men at alle, uanset om man er ansat, eller gæst, eller blot en som mangler strøm, har mulighed for at ladestrøm. 
SuneH
SuneH Feb 24 '16

Vi har haft flere modeller oppe at vende, bl.a. at lave en forening under Personaleforeningen. Under personaleforeningen findes bl.a. crossfit, spinning, filmklub, kor og kunstforening, hvor deltagerne betaler et (symbolsk) beløb pr. måned. Et beløb, som slet ikke er i nærheden af hvad man skal give i et kommercielt center for 2 x crossfit med instruktør om ugen.


Ideen er så at danne en "elbil-forening" under personale foreningen, hvor man betaler fx 50 kr/md for at være med. For de penge kan man mødes med andre elbilsinteresserede og snakke stik, forbrug mm - og får adgang til x antal stikkontakter, hvor man frit kan tilslutte sin bil.


Men vi er ikke i mål endnu.


Men hvis et firma må tilbyde spinning og crossfit langt under markedsprisen, må den vel også tilbyde foreningsmedlemmer billig opladning.

Forummets indlæg er redigeret af SuneH Feb 24 '16
Sider: 1 2 »